Fritidsjob
Fritidscentret hjælper unge med at finde et fritidsjob ved at vejlede, hjælp med ansøgninger og skabe kontakt til lokale virksomheder.
Fritidsjob for unge
Hos Fritidscentret hjælper vi unge med at få en god start på arbejdslivet. Vi tilbyder vejledning, hjælp til ansøgninger og kontakt til virksomheder, så vejen til et fritidsjob bliver overskuelig og tryg.
Det kan være en udfordring som ung at finde rundt i mulighederne for fritidsjob. Derfor har vi medarbejdere, der står klar til at støtte med gode råd og konkret hjælp – både med hjælp til ansøgning og kontakten til virksomheder. Vi kan også være bindeled mellem den unge og virksomheden, så samarbejdet kommer godt fra start.
For unge, der har brug for ekstra støtte, har vi mulighed for at bidrage økonomisk som en del af en særlig indsats. Samtidig har vi et tæt samarbejde med de virksomheder, vi indgår aftaler med, så vi sammen kan skabe gode og trygge rammer omkring fritidsjobbet.
